Koldbrygning

Koldbrygning – I efteråret koldbrygger jeg sammen med abonnenterne

Du kan koldbrygge hele året rundt, men i november har jeg det som tema sammen med abonnenterne.

Det er der, at vi sidder inden for og har tid til at sætte en flaske over, og vente på at den bliver færdigbrygget 🙂

Koldbrygning

Til koldbrygning skal du bruge:

  • 4-5 tsk. løs te og kommer i flasken
  • Hælder koldt vand på
  • Sætter i køleskabet i min. 6 timer, og meget gerne natten over.

Jamen hvilken te skal jeg bruge?

Du kan bruge alle slags te.

De grønne teblandinger er gode, da grøn te i forvejen en mild, og giver en dejlig friskhed.

Urtete, frugt-, rooibos og sort te kan også bruges. Det er bare med at vælge din favorit te.

 

Koldbrygning på jobbet

Når jeg ikke beskæftiger mig med te, har jeg et arbejde ved siden af.

Og på det arbejde, der elsker de alle, også chefen, at der bliver koldbrygget engang imellem.

Okay gerne hver dag.

Der har jeg nogle 0,5 l glasflasker, hvor jeg klipper et tebrev op, eller en tsk. løs te og fylder på flasken og derefter vand på.

Det gør jeg kl. 8 om morgenen, og så får vi koldbrygning ved 13-14 tiden.

Det passer med, at der er de andre trætte af at drikke kaffe, og trænger til noget dejlig kold te.

Koldbrygning

 

Når du koldbrygger, så bliver teen meget mere mild i det, end hvis du drak en almindelig kop te, eller en iste, hvor teen også er varm, og derefter køles ned.

Jeg har også oplevet flere gange, at hvis jeg har en te, som jeg ikke bryder mig særlig meget om, fordi den fx er alt for sød, så forandrer smagen sig markant, når teen bliver koldbrygget.

Og så er det pludselig en rigtig dejlig te.

Men det er bare med at prøve sig frem og finde dem, der er rigtig gode til koldbrygning.

Det er også godt, hvis du er træt af at drikke vand, så er det meget forfriskende med en god kop kold te.

Sådan var det i sommer, hvor mine kunder ikke gad drikke vand, varm te eller noget.

Så koldbryggede vi i stor stil eller serverede iste for familien.

Kande til iste eller koldbrygning

Det var det helt store emne i nyhedsbrevene, for jeg skriver jo også om det kunderne spørger efter, når de sender mig spørgsmål på mailen.

Hvis du har en rigtig god te, som egner sig godt til koldbrygning, så skriv endelig til mig.

Det er så rart med nye ideer 🙂

 

Nyhedsbrev

Hvis du har lyst til at tilmelde dig mit nyhedsbrev, så kan du tilmelde dig flere forskellige steder på siden.

I nyhedsbrevet skriver jeg meget mere om koldbrygning, har gode opskrifter, og ikke mindst rigtig gode tilbud til dig på te.

Så jeg håber, at du hopper med over på nyhedsbrevet.

 

Håber vi “ses”.

 

Venligst

Mette

Mette Bøgevang

 

Koldbrygning step by step (på engelsk)