Put krydderurter i tekruset
Sund med krydderurter. Jeg var i plantecentret forleden dag, og gik selvfølgelig forbi mindst 30 forskellige slags krydderurter.
Jeg drømte mig et kort øjeblik væk, og så en stor krukke foran mig, fyldt med krydderurter, som stod hjemme på terrassen, lige klar til at nippe af, når der skulle laves kryddersalt, marinade til kødet eller måske til teen.
Det fik mig selvfølgelig til at tænke på, om du brygger din egen te på krydderurter, og hvis du gør, hvad er så din favorit?
Det eneste hjemmebrygget te som jeg drikker, er ingefær og citron, som jeg lige koger op i 5 min. Men der er jo virkelig mange forskellige sunde urteteer, så måske kunne vi dele vores favoritter med hinanden?
Men urtete behøver jo ikke kun bestå af urter. Der er mange andre gode ingredienser, der kan bruges.
Din have bugner måske med mange af nedenstående ingredienser.
Det kan du bruge
Blomster i teen:
- Hyldeblomster
- Roser (som ikke er sprøjtet)
- Mælkebøtte
- Morgenfrue
- ‘Vildæble
- Hvidtjørn
- Kamille
- Lavendel
- Hibiscus (giver også en fantastisk farve til teen)
- Jasmin
- Havenellike (sød eftersmag)
- Kornblomst
- Kodriver (både blade og blomst)
Frugtte
- Æbler
- Rabarber
- Hyben
- Bær (solbær, brombær m.m.)
- Skal fra citrusfrugter (lime, citron, appelsin m.m.).
- Eller en skive frisk citrusfrugt, hvis du vil have et syrligt indspark i din te.
Urter i tekruset
- Mynte (og der findes mange forskellige)
- Citronverbena
- Citrontimian eller almindelig
- Salvie
- Basilikum
- Solbærblade
- Citrongræs
Alle krydderurter kan i virkeligheden bruges – prøv dig frem.
Rødder og krydderier til smag på te
- Lakridsrod
- Ingefær
- Kanelstang
- Ginsing
- Krydderi- og frøkapsler, evt. tørristet på en pande først for at give mere smag (nellike, kardemomme m.m.)
Jeg kommer ikke ind på hvad alle de forskellige ingredienser er gavnlige for, da det er svært at finde videnskabeligt dokumentation for det.
Men pluk af de friske blomster og urter, da det smager bedst, og næringsindholdet er højst heri.
Jeg har fundet en god planteoversigt, som kan du se her
Du kan også blande dine urter og krydderier med grøn, hvid og sort te for at give kant til den mere traditionelle te smag.